Roder du, eller har du bare mange ting

Roder du, eller har du bare mange ting?

Rod behøver slet ikke være hverken uorden eller kaos. Rod kan sagtens bare være, at du har alt for mange ting, som forstyrrer dit billede. Organiseret overflod, der står pænt og nydeligt.

Når man rydder op, er der tre modeller

  • Oppefra-modellen
  • Nedefra-modellen
  • Kombinations-modellen

Oppefra-modellen
Når du rydder op efter oppefra-modellen vælger du til. Du vælger det til, som du HOLDER ALLER MEST af og siger farvel til resten. Har du 50 neglelakker, kigger du nøje på dem og vælger først den, du bruger mest lige nu. Derefter den, du bruger lidt sjældnere, og måske et par stykker mere. Resten er sikkert blevet for tyktflydende, tørrer for langsomt, eller farven er ikke så interessant mere. Sig farvel og tak for oplevelsen.

Nedefra-modellen
Når du rydder op efter Nedefra-modellen vælger du fra. Du vælger det fra, som du meget hurtigt kan sige farvel til. Tag nu alle de neglelakker, du SAGTENS kan undvære.

Kombinationsmodellen
I Kombinations-modellen gør du begge dele. Du starter enten oppefra eller nedefra afhængig af, om du er ’vælge til-typen’ eller ’vælge fra-typen’. Når du føler, det begynder at gå for langsomt, tager du en tur med den anden model. Hvis der er tvivl om værdien, sammenligner du med det, du allerede har valgt ud.

Gem kun det virkelig bedste – det fortjener du!

Husk de 3 B’er: Begræns, Begræns, Begræns!

God fornøjelse
Oprydningseksperten Lena Bentsen
www.farvelrod.dk

PS. Lad også dine venner på Facebook få glæde af et par tips. Klik ‘Synes om’ på Farvelrod på Facebook og du har hjulpet en ven til mere tid til det sjove i livet.

Dette indlæg blev udgivet i 2012. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *